Månedens vin: UHØRT pris på Mountagniero fra Les Terasses d’Eole

I en tid hvor meget få ting er som de plejer, er det godt, at nogle ting stadig er præcis som de plejer. Selvom butikken på Låsbybanke lige nu holder begrænset åbent grundet Coronavirusset, så skal du bestemt ikke snydes for månedens vin fra Kolding Vinhandel.

Ej heller skal du snydes for muligheden for at få den leveret gratis til døren i Kolding – til en helt vanvittig pris.

Når vi nu er i gang med de gode nyheder, så kan vi lige så godt også afsløre, at månedens vin ikke er en hvilken som helst vin. Månedens vin i april er faktisk en af vores absolutte topfavoritter nemlig 2018 Mountagniero lavet på en helt klassisk Rhône-blanding af Grenache-, Syrah- og Mourvedre-druerne.

Der er tale om en vores absolut topsællerter, som her i den nye 2018 årgang fremstår som en absolut elegant og let-drikkelig rødvin med en dyb, rød farve og en fremragende, intens bouquet. I munden bærer den præg af modne røde bær, i særdeleshed kirsebær, og har en utroligt forførende og lang eftersmag med klare mineralske undertoner.

Bedst af alt er nok prisen. Normalprisen for denne flotte og elegante vin er egentligt 100 kroner pr. flaske, men tager du seks flasker, så giver vi dig dem for 390. Ja, du læste rigtigt. Det er mere end to flasker gratis.

Nyd den til gerne til påskelammet, til lyst kød eller til pastaretter af enhver afskygning. Så skal alt nok blive godt igen.

2018 Mountagniero – Les Terrasses d’Eole

Ventoux, Rhône, Frankrig

Normalpris: 100 kr. pr. flaske – tag 6 flasker for blot 390 kr.

Tilbud gælder kun i april måned og udelukkende så længe lager haves.

Sådan køber du

Vil du have del i dette fantastiske tilbud, kan du kigge forbi butikken i vores nye begrænsede åbningstider:

Mandag – fredag mellem 9 og 13

Lørdag mellem 9 og 14

Ønsker du ikke at besøge butikken, så leverer vi naturligvis gratis til dig i disse tider. Kontakt os på info@koldingvinhandel.dk, via Facebook eller ring 31 39 58 26. Vi leverer gratis til døren i hele Kolding fra dag til dag, og er aldrig længere end et opkald eller en besked væk.

Les Terrasses d’Eole – et unikt og bæredygtigt vinhus

Mountagniero produceres af vores gode venner Claude og Stéphane hos vinhuset Les Terrasses d’Eole, der bogstaveligt talt laver vin som få andre, også selvom de er relativt nye i faget. Efter i længere tid navnløst at have leveret druer til store kooperativer, besluttede man sig i 1998 for at starte sin egen produktion. En beslutning der for øvrigt skete inden man overhovedet havde færdigbygget produktionsfaciliteterne. Druerne og kvaliteten kunne bære det, mente man, og så måtte faciliteterne jo bare se at komme på plads.

Man kan således sige, at hele produktionsapparatet og den efterfølgende succes er bygget op omkring markerne, druerne og det unikke Provencalske klima, og man kan mærke at netop disse faktorer har indgydt stor respekt i både Claude og Stéphane. Markerne, druerne og klimaet betyder alt hos Les terrasses d’Eole, og derfor handler alt også om at lave vin så skånsomt og naturligt, som muligt.

Vinene fremstilles efter økologiske principper (med en certificering på vej) og med en imponerende fokus på bæredygtighed og respekt for miljøet. Der anvendes store mængder håndkraft i produktionen, og når det ikke rækker, leveres en stor del af den nødvendige elektricitet fra domænets egen vindmølle, som er opført i 2008 og finansieret ved hjælp af aktier solgt til 350 samarbejdspartnere i hele verden – herunder, naturligvis, Kolding Vinhandel.

De Provencalske vinde yder dermed en helt uerstattelig håndsrækning i tilblivelsen af domænets vine, som derfor også alle er opkaldt efter de unikke og lunefulde vinde, der blæser i området. Det gælder naturligvis også månedens vin Mountagniero. I en verden hvor mange prædiker bæredygtighed og hvor Moder Jord mere end nogen sinde har brug for flere bæredygtige landbrug, er vi stolte over at have en af Frankrigs mest bæredygtige vinproduktioner i vores sortiment – og det endda til en rigtig fornuftig pris.