Månedens vin: Italiensk rosé fra Paradiset i Toscana

Vi skriver juli måned og sommeren er for alvor kommet til Danmark. Solen bager og coronaen forhindrer de fleste af os it at rejse ud i verden. Vi fortsætter derfor i juli vores verdensrundtur i rosé med endnu en fremragende, forfriskende rosévin til det danske sommervejr.

Denne gang er månedens vin en fræk, lille Italiener fra Toscana. Nemlig 2019 Rosa del Paradiso fra vores gode venner hos familieforetagendet Poderi del Paradiso.

Denne unge og friske rosé fra 2019 er lavet udelukkende Canailo – en klassisk, lokal toskansk drue – og har fra denne opnået en smuk, elegant og faktisk ganske dyb rosa farve. Aromaen er frisk, igen elegant og enormt frugtig med gennemtrængende noter af jordbær og hindbær. Smagen er let men vedvarende med dybe noter af forårsblomster og røde bær. Drik den gerne ung og afkølet (8-10C) som aperitif i de varme sommermåneder eller som tilbehør til lette pastaretter eller friske salater. Skulle du få lyst, kan du også gemme den i op til tre år og nyde godt af en lidt mere rund og moden note, men tro os: det smager absolut fremragende og friskt lige nu og her.

Lidt om vinhuset: Poderi del Paradiso – Paradis i Toscana

Nær den centralitalienske by San Gimagiano, også kendt som byen med de mange tårne, ligger der et lille stykke af himmelen. Poderi del Paradiso hedder stedet og her har Cetti familien siden 1973 produceret vin i nogle af verdens måske smukkeste omgivelser.

Poderi del Paradiso dækker 52 ha, hvoraf der dyrkes vin på de 19 ha. Herudover råder man også over en olivenlund med egen produktion af olivenolie og et smukt og romantisk Bed & Breakfast med flere værelser og bygninger.

Men det er ikke kun omgivelserne, der er enestående.Det samme er vinene fra Poderi del Paradiso, idet Cetti familien ikke kun har dedikeret sig til at bevare skønheden og herligheden ved San Gimignanos klassiske hvidvine, men også fremstiller en banebrydende familie af rødvine baseret på den oprindelige toscanske sangiovese. I deres amfiteater-formede vinmarker i dalen ved foden af San Gimignano, samles solen som i et bassin og leverer en ”ren” energi hvilket er med til opnå en utrolig modning af druerne, og masser af saft og kraft til de færdige vine.

De unikke forhold og den store dedikation har ført til stor ros til hele porteføljen af Poderi del Paradisos vine, som tæller alt fra lette hvidvine over klassik Chianti til deciderede super-toscanere med ufattelig power og aldringspotentiale… Og nu altså også en klassisk og frugtig rosé med masser af italiensk sjæl, som du nærmest skylder dig selv at smage til spotpris her i sommervarmen.

2019 Rosa del Paradiso, Poderi del Paradiso, Toscana, italien

Pris. Pr. fl. 110,00 – Tag 6 flasker for kun 440,00

Prisen gælder kun i juli måned eller så længe lager haves.