pinhal tradicional 2014

Månedens vin juni: Pinhal da Torre Tradicional – fabelagtig Portugisisk hvidvin

Tradicional. Så simpelt har man valgt at navngive sin vin hos vores venner hos det portugisiske hus Pinhal da Torre. Men hvad betyder egentligt Tradicional? Eller traditionel, som vi ville sige på dansk. Og hvad skal man lægge i navnet? Tja, i vinverden kan traditionel desværre tolkes både godt og skidt. Ofte tænker man i dag helt automatisk på synonymer som gammeldags, støvet, kedelig, og i værste fald kan tanken falde på billig, intetsigende og overproduceret vin – men sådan behøver det heldigvis ikke slet at være.

Hos Pinhal da Torre definerer man i stedet tradition på den bedst tænkelige måde, og tænker både traditionen og respekten ind i alt, man laver: Vinhuset blev etableret i 1946 i hjertet af Tejo-regionen, og siden den gang har man adskilt sig markant fra mange andre producenter i området på en række vigtige områder.

For det første bruger Pinhal da Torre modsat de fleste andre producenter udelukkende druer fra egne marker i vinproduktionen. For det andet går man utroligt meget op i alle dele af produktionsprocessen: Her har man ekstremt strenge krav til alt fra selve druematerialet over hele fremstillingsprocessen til de fade, vinen lagrer på. Der bruges hovedsageligt gamle, portugisiske druesorter, og alle skridt i processen overvåges strengt.

Det fører til vine af meget høj kvalitet med stærk personlighed og stor elegance, som virkelig afspejler den erfaring og dedikation, der er nedarvet fra generation til generation på vingården.

Tag nu månedens vin, Tradicional hvid fra 2014 årgangen, der trods det simple og intetsigende navn er alt andet end simpel og intetsigende. Den kan snarere betegnes som husets visitkort. Den er lavet på de helt klassiske men for mange totalt ukendte druer Fernão Pires og Arinto, som er nænsomt høstet på egne marker, forsigtigt bragt i hus og mesterfuldt transformeret til et pragteksemplar af en hvidvin til prisen:

Med sin nydelige og intense citrusgule skær og aromaer af mandarin, blomster og mynte er den yderst indbydende i glasset, mens den fyldige smag og velafbalancerede syre giver den en karakteristisk fylde, som gør den fantastisk til både lette og halvtunge sommerretter med fisk og skaldyr.

Til prisen på lige over 100 kroner pr flaske er Pinhal da Torre Tradicional et absolut fornuftigt bud på en prisbillig hvidvin til at nyde som den er eller måske til sommerens fiskefrokoster på terrassen. Men slår du til i juni, bliver prisen kun endnu bedre! Nupper du tre flasker i løbet af juni måned, slår vi over 25 kroner af prisen pr. flaske, og giver dig tre flasker til blot 250 kroner. Så er det lige før, der også er råd til også at invitere naboen på et glas!

 

2014 Tradicional hvid, Pinhal da Torre, Tejo, Portugal

Normal pris pr fl. 110,00 – 3 flasker: 250,00 (tilbuddet gælder kun i juni måned!)