marrenon-classique-rose

Månedens vin maj: Vi kickstarter forsommeren med rosé i stjerneårgang!

Kære venner, så er tiden inde! NU kickstarter vi forsommeren med tilbud på rosé i stjerneårgang!

For nogle uger siden ramte en større sending rosévin fra Frankrig vores lager, og lige siden har vi gået og skævet lidt til det danske sommervejr. Indtil videre har april måned budt på alt fra høj sol over nattefrost til hagl og sne, men nu skriver vi maj måned og nu tør vi næsten tro på det: foråret er her! Og foråret er selvfølgelig rosé-tid hos Kolding Vinhandel!

Det har vi altid ment, og traditionelt set har vi også haft tradition for at skyde foråret i gang med et godt tilbud på rosé. Sådan skal det også være i 2017, og vi har derfor valgt at kickstarte terrassesæsonen med et tilbud, som er til at føle på. Vi giver et ordentligt hug i prisen på en af vores absolutte klassikere: Classique Merlot Rosé fra vores gode venner hos vinhuset Marrenon, som netop er landet i 2016 årgangen, og nok må siges at være den bedste måske årgang til dato.

2016 ser på alle måder ud til at have været et klasseår for Sydfransk Rosé, og Classique Merlot Rosé fra Marrenon er absolut ingen undtagelse. Næsen er fuld af blomster og friske, røde bær, der på tungen blander sig med en forfriskende syre, mineralitetet og en ganske let sødme. Det smager, som en god, trofast kunde begejstret udbrød, ”ganske enkelt tæskelækkert!” Her er virkelig tale om en rank, ung og frisk rosé, som bør skænkes velafkølet med rund hånd i store glas på terassen som en ”sundowner”, men som også sagtens kan gå til en frisk salat eller lette retter med kylling eller andet lyst kød.

Om end vinen sagtens kan ligge et par år, anbefaler vi, at du drikker den i løbet af foråret og sommeren mens den er ung, og både frugt og syre spiller for fuld styrke. Og hvem ved, måske bliver sommeren så omskiftelig som det tidlige forår?

Tag hellere vores råd og nyd vinen mens du kan – vi har taget rigeligt hjem, så vi altid kan hjælpe, hvis du løber tør. Og husk, I hele maj måned får du vinen til absolut spotpris. Normalprisen for denne stjerneårgang er yderst rimelige 75 kroner pr. flaske. Tager du tre flasker, giver vi dig dem til blot 180 kroner! Du sparer 45 kroner. Tilbuddet gælder hele maj måned!

 

Marrenon 2016 Classic Merlot rosé, IGP Méditerranée, Rhône, Frankrig

 

Normal pris 75,00

3 flasker 180,00

 

Find den i butikken i Kolding, eller køb online på vestergaardwines.dk!