tardencuba roble 2012

Månedens vin marts: 2012 Roble, Tardencuba

Vinens verden er nu engang forunderlig. Mens nogle vinhuse opbygges igennem nøje planlægning og kombination af ekspertise, viden og gener fra kendte vinfamilier, ja så opstår andre igennem sammenfald, dedikation og tilfældig kærlighed.

Tardencuba: Et moderne spansk vinhus med historie

Vinbonden Ezequiel Ramos blev født ind i en ydmyg landbrugsfamilie. Trods størstedelen af hans liv var helliget dette landbrug, brugte han sine sidste 20 år på at kombinere arbejdet på gården med et job som vinmægler i den lokale by, Venialbo. Nærmest samtidig skabte Eduardo Sanchez fra samme generation sig derimod en stor familie, hvor den vigtigste forretning var egen vinavl.

Det stod måske ikke i kortene, at disse to mennesker fra vidt forskellige lag skulle krydse hinanden på livets vej, men det skete ikke desto mindre, og uden at være klar over det, var disse to herres meget forskelligartede kærlighed til vin kimen til vinhuset Tardencuba.

Søn og datter af begge familier fandt tilfældigt sammen, blev gift og vinhuset Rámon Ramos blev etableret. Efterkommerne af dette ægteskab, Jose Ramos Sanchez og Ramón Ramos Sanchez grundlagde siden Tardencuba. De tre generationers færden blandt druer, vin og egetræ, kombinereret med den erhvervede viden fra forfædrene, er grundpillerne i Tardencuba, som I dag producerer fabelagtig rødvin i Spaniens up-and-coming vinregion Toro.

Brødrernes success skyldes uden tvivl Josés og Ramóns evne til at tænke nyt kombineret med en dyb respekt for traditioner og forfædrenes viden. De er således en generation med både nye ideer og respekt for familiens historie, som samtidig har et stærkt ønske om at give vinens verden et farverigt og dynamisk touch igennem Tardencuba.

Forførende og nyskabende spansk rødvin

Månedens vin 2012 Roble er et pragteksemplar på en sådan moderne men sundt funderet Spansk rødvin til billige penge. 2012 Roble er lavet på 100% Tinta de Toro, det lokale navn for Tempranillo, som indgår i nogle af Spaniens fornemste vine. Druerne er efter høst lagret i seks mdr. på egetræsfade, og herefter endnu nogle år på flaske.

Vinen kan bedst beskrives som en flot, kirsebærrød og udtryksfuld rødvin med fornemme aromaer af blomster og friske, røde bær. I munden er den domineret af røde bær, en smule krydderier og et let, sødligt strejf. Tanninerne er bløde og venlige, og eftersmagen blid og langvarende.

På trods af en overvægt af blomstrede og frugtige indtryk har vi her at gøre med en vin, der gør sig klart bedst til kraftige og krydrede retter, og tilmed sagtens kan gemmes til sommerens grillretter, hvor den vil stå eminent til kraftigt grillet rødt oksekød med masser af saft og kraft.

Faktisk kan den gemmes endnu længere, ja helt op til 8 år fra høståret, men helt ærligt, hvorfor skulle man dog det, når nu den smager så godt nu – og tilmed er på tilbud i denne måned?

 

2012 Roble, Tardencuba, Toro Spanien – Normalpris: 110,-

Tag tre flasker for 250,- tilbuddet gælder kun i marts måned!