Gourmetprodukter og kulinariske specialiteter

Hos Kolding Vinhandel finder du ikke kun varer med procenter. Til dem der ikke nyder alkohol har vi selvfølgelig et spændende udvalg af forfriskende lemonader og saftevand. Til kaffeelskerne, derimod, har vi vores helt egen kaffeblanding – Vestergaard Frandsen Kaffen – som faktisk er genskabt efter en gammel familieopskrift. De som i stedet foretrækker at hygge sig med en god kop te, kan blandt andet gå ombord i eksklusive luksusteer fra Teministeriet.

Mad og drikke hører unægteligt sammen

Savner du lidt at spise til de våde varer, kan vi skam også hjælpe dig godt på vej. Vi har nemlig et bred udvalg i snacks, luksusspiser og selvforkælelse. For blot at nævne et par muligheder, fører vi en lang række af de populære saucer, dips og snacks fra Nicolas Vahé, Michelinkokkenes yndlingspasta fra Rustichella d’abbruzzo samt diverse spændende syltede og henkogte sager, pateer og luksusspiser som Foie Gras.

Vil du blot tilfredsstille den lidt sødere tand kan vi blandt andet friste med et spændende udvalg af chokolader fra både Konnerup, Aalborg Chokoladen og Simply Chocolate.

Vi kunne faktisk blive ved, men for at sige det kort: vi har alt, hvad livsnyderen kan begære! Så kig forbi Kolding Vinhandel og lad dig friste af vores udvalg af kulinariske specialiteter, hvad end du skal bruge dem til gave til en, du holder af eller til ren selvforkælelse.