Månedens vin(e) september: Middelhavsstemning fra Cantino Grasso

Indrømmet, nogle gange er det bare svært at vælge, og sådan gik det også for os denne gang, da vi skulle vælge månedens vin fra vores venner hos det klassiske sicilianske vinhus Cantine Grasso.

Skulle det være den klassiske røde? Eller den funky hvide? Vi kunne ikke blive enige!

Så nu tilbyder vi dig simpelthen selv at vælge imellem begge til en ganske fordelagtig pris:

Tag 1 flaske for 115-, eller nup seks flasker for blot 430,- tilbuddet gælder hele september måned.

2017 Lilium, Cantine Grasso, Sicilien (100% Nero d’Avola) – ØKO

Lilium er et perfekt udtryk af Siciliens egen drue, Nero d’Avola, og fremstår rubinrød i glasset med smukke med lilla refleksioner. I næsen byder den på friske noter af rød frugt, såsom kirsebær og hindbær, og en karakteristisk aroma af blomme, mens den i munden er båden intens, frugtrig og blød, med god struktur og fantastisk vedholdenhed i eftersmagen.
Vi anbefaler at servere Lilium let afkølet (12-16 grader) til krydrede retter, pasta med kød og alverdens typiske middelhavsretter. Nyd den nu eller indenfor de kommende par år.

2018 Iris, Cantino Grasso, Sicilien (100% Inzolia) – ØKO

Inzolia er er lettere ukendt hvid drue fra det vestlige Sicilien, som blandt andet bruges til produktion af marsala vine. I denne tørre version, byder den ind med en kompleks bouquet med noter af citrus og blomst samt hints af aromatiske urter. Smagen er frisk, tør og enorm frugtrig med en vedholdende eftersmag.
VI anbefaler at servere 2018 Iris afkølet til omkring 8 grader sammen med grillede grønsager, salater eller vegetarretter. Nyd den nu eller indtil fem år fra høståret.

Tag 1 flaske for 115-, eller nup seks flasker for blot 430,- tilbuddet gælder hele september måned.

Lidt om producenten Cantine Grasso

Vingården Cantine Grasso blev grundlagt i 1887, og er beliggende i det nordøstlige Sicilien. Siden starten er vingården gået i arv, og drives i dag af Alessio, den fjerde generation, som sammen med femte generation, sønnerne Tullio og Carmelo, forsøger at drive gården til nye højder.

De første vinstokke blev plantet af Don Peppino, og i 1925 indviede familiens første Alessio, Don Peppinos søn, den første vingård i Milazzo, som øjeblikkeligt blev kendt for sine monumentale tønder, hver med flere hundrede hektoliter i kapacitet. I disse første mange år blev den lokale vin regelmæssigt solgt til Piemonte eller Frankrig, hvor den generøst bidrog til indholdet i de mest berømte châteauers vine.

I løbet af 1950’erne opbyggede Carmelo, Alessios søn, en ny, moderne vingård, der med friske ambitioner og fornyet energi skulle føre familiens passioner og traditioner videre ind i den moderne vinproduktions verden. Projektet lykkedes, og fra 1984 var vingården igen i hænderne på en Alessio, og der blev igen investeret stort– bl.a. i forbindelse med omlægning til økologisk produktion, som også fortsætter I dag, fem generationer senere, hvor familievirksomheden viderefører sine traditioner, dygtighed og passioner i en moderne men traditionsbunden vinfremstilling.