adegas morgadio torre fornelos

Månedens vin april: 2014 Torre Fornelos – Spansk hvidvin i verdensklasse

Her i butikken kan vi godt lide at sætte spot på de lidt skæve og specielle druer. De særlige smagsoplevelser som går mange forbi, fordi de ikke nødvendigvis er særligt kendte eller tilgængelige.

Tag nu en drue som Albariño: Spaniens hvide stolthed! Albariño er elsket og værdsat i sit hjemland, men er af uvisse årsager temmelig ukendt uden for landets egne grænser. Hvorfor forstår vi ikke helt. Måske er det fordi Spanien mest opfattes som et rødvinsland, måske er det fordi de hvide druer har fremmede og lidt spøjse navne, måske noget helt trejde? Men nu vi vil i hvert fald gerne gøre vores til at rette op på det. Vi elsker nemlig selv et glas frisk og frugtig Albariño her i foråret og forsommeren.

Albariño er kort fortalt den gyldne mellemvej inden for hvide druer: Smuk, rank, frugtig og fuld af syre. Den har masser af fersken og tropiske frugtnoter, er kompleks nok til aldrig at blive vammel og sprudler af syre og friskhed: Det kan minde om både stor tysk Riesling eller fransk Chardonnay – blot i en helt anden prisklasse!

Albariño druen har geografisk set hjemme i regionen Rias Baixas, hvor den dyrkes på stejle, solbeskinnede skråninger, og netop her i Rias Baixas, nærmere bestemt i Miño-dalen, har vi fundet et vinhus, som rummer lige præcis alt det vi elsker i et vinhus og i Albariño: sjæl, karakter og respekt for traditionerne.

Adegas Morgadio: Mestre i Albariño

Huset, Adegas Morgadio, blev efter nøje overvejelser erhvervet af de nuværende ejere i 1984. Siden den gang er fokus på dyrkning og produktion steget betydeligt igennem årene, samtidig med at både kvalitet og kvantitet af de producerede vine er steget støt. I 1996 førte det til opførslen af et nyt vinhus til at håndtere den stigende efterspørgsel og den stigende produktion fra markerne, som i dag breder sig over hele 60 hektar. At Albariño er områdets førende drue viser sig i allertydeligste grad hos Adegas Morgadio, som producere fremragende og luksuriøse Rias Baixas vine med respekt for både området, traditioner og de nyeste vindyrkningsmetoder.

Adegas Morgadios svar på en klassisk Albariño-vin hedder Torre Fornelos og er månedens vin her hos Kolding Vinhandel. Denne liflige og absolut let-drikkelige hvidvin har en flot gul farve med lette grønne nuancer langs kanten af glasset. Smagen er intens frugtig med masser af citrusnoter og moden, tropisk frugt. Grundet sin syre er vinen samtidig enormt frisk og liflig med en lang, vedvarende eftersmag. Perfekt til aperitif, til fisk eller skaldyr eller ikke for tunge retter med kylling eller andet fjerkræ.

Hvis du spørger os, bør Albariño nydes mens den er ung og frisk, så nyd denne 2014 årgang af Torre Fornelos her i det gode forårsvejr eller gem et par flasker til sommerens lyse nætter på terrassen. Lige nu får du tre flasker til en særdeles god pris, så det er blot at få købt ind til de kommende solskinstimer.

2014 Torre Fornelos

Adegas Morgadío

Rias Baixas, Galicien, Spanien

Normal pris:    105,00

3 flasker            240,00